mandag den 4. april 2016

Flet næbbet, jeg skal være marmor.

Abrikos, en vante af veninden og det skraber hele kinden væk

om end vanten er i uld og om end vanten
presser vand i sig

I ulden forekom der hende at være et får gemt i fåret.
Hun pressede sit iskolde ansigt igennem.
Fire langvendte oberster af leverbetændelse tog hende til sig.
En krig tog det at opdrage hende, hun hængte sine kalve af frygt i æggehvide, hun bekom sig vel.
At troen således ville indfinde sig i hende, da hun stod i en velbevandret kjortel, en kold nu kommer hun igen.
Så tag det der tilkommer dig, skær næsen af ved roden.

Tog man til takke med barnet, gav man det hind-
bær, tog man barnets lille lange frakke fra det da

da

Tilspørger du mig, siger jeg ja 

Besind dig.
Du er ikke Ulla.
Du er kommet langt for at nå hertil Kalkunruinen.


Flet næbbet, jeg skal være marmor.



Fremstammer et lam gennem lam, modest. Fremspringer et lam gennem lam. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar