fredag den 21. april 2017

smagsprøve, Laura, Antabusdagbogen



Laura

DAG 26

11.00

- Vi vil ha vand - vi vil ha vand - vi vil ha vand - vi vil ha vand -

Jeg gejler Fiske op på turen. Benvedbærret er pink udenpå og orange indeni ligesom hverdagsfacismen. Snebærrene er hvide ligesom sne. Nu er vi hjemme. Jeg er udmattet, forpint. Fysikken træt, tankerne drøner. Til Mimi: Forbered dig på en udfordrende Fisketur: Fra Stationen går vi over Sundet samt Sumpen for at komme frem til Enkesædet. Derfor tilrådes passende Fodtøj – Rullekuffert frabedes. Citat slut. Det lyder let men er det ikke. Jeg er bange for at jægerne tager fejl på størrelsen og skyder Fiske, at svanerne angriber. Jeg træder stien fri for burrer og træder hegnet ned i græsset så Fiske slipper uskadt igennem. Vi går over åen via en smal bro og møder Tove fra nummer 5. Tove ejer en skovsø inkl. en fiskehejre, Tove løber til Nimtofte hver morgen gennem skoven, en tur på 8 km. I går kom katten stinkende hjem, halen belortet. Jacob vaskede den lidt hvorpå den selv vaskede sig færdig. Jeg overvejer at bede sygeplejersken om hjælp til at lave et nyt skema. Der skal afsættes tid til både bøsseskammen og skizoskammen, jeg skal mindst ha 20 min. til at stå i front blandt troldene på nettet, jeg kan rase og rime og tilgive min familie på en time, men så skal jeg også ind og knalde brikker. Jeg er nede på 2 truksal. Jeg går i sumpen med fingeren på ærten og leder efter mine kønslæber. Der bor en fugl i krattet. Bregnerne hvisker mit navn. Eller skam. Flåten åd ved siden af modermærket i navlen. Jeg bruger 5000 om måneden på tjald. Jeg er en potent pige, pænt stor. Jeg vil brunes og bleges ind i dit søvnløse tornerosehedsrøvhul. Jeg: en gammel snaps. Jeg: en brill fra 98. Selvmordstankerne er vendt tilbage, jeg kan ikke få mig selv til at sluge alle de piller. Den brune klokke slår. Its now or ever. Katten slår en mus ihjel og æder den på dørmåtten. Jeg går den anden vej ind og sætter lovesongs på og skifter duet ud med heroin. Øl. En busk med snebær uden for vinduet i flaske-kaste-knuse-rute. Et stengærde neden for busken, et stengærde flasken knuses mod. En gammel stenovn indbygget i gærderet med en skorsten som flaskekasterne forsøger at ramme. Vinduet under overskriften: KISS ASS (stadig). Nu skygger bladene ikke længere for mit udsyn til sumpen (det andet vindue), hvor solen står op over dunhammerne, hvor svaneparret set gennem tårer holder til. Rudens insekter og væv og fedt og støv, de tykke brilleglas som gør de grønne øjne små, er jeg grim, og det rødøjede grundet misbrugeren. Jeg pisser hele væggen ned. Det grønne vedbend gror på den knoklede eg og det grønne vedbend gror på den glatte bøg af sølv. Himlen er mørk igen. Hver gang vi søger ly i skoven farer vi vild i skoven. Er lighteren gået i stykker eller kan jeg få ild på en hashcigaret i regnen? Fiske fører an eller følger mig i hælene. Stop. Vi sidder fast i en torn. Jeg piller torn ud af buksebenet, ud af Fiskes pels. Tværsnittet gennem krybdyrmaven på opslagstavlen. Min høje puls. Jan Sonnergaard er død af et hjertestop alt for ung. Ære være hans minde. Socialsurrealisten. Han gav mig en hvid kings til et foredrag i horsens, jeg tror også min satanistven Per fik en cigaret, fuck mit hjerte slår. Svinene ovre på godset, de lyder vitterligt som lam, min venstre arm sover. I dont know who I am. Er jeg indsigtsfuld eller fordømt? Er jeg AOK? Gror jeg vinger og joiner et cirkus? Hariparidol. Han står i baghaven i mørket. Da jeg skal suge af jointen er det en selleri. Profil Optik Brøbecher fejrer 90 års jubilæum og ”i den anledning giver vi ”et glas”. Gælder resten af ugen.” Betyder gåseøjnene at det er et plasticglas eller er der gift i? Hvem må jeg slå ihjel. Hvem melder sig. Hermelinen. Helten. Når han forelsker sig er han fortabt. Jeg står i bjælkestuen på gården og ser LPen snurre rundt og rundt. Jeg har ikke været indespærret i en kælder mine første fjorten år, men jeg taler et underligt sprog. Åh pomfritter. At gøre det jeg er, en luder. Det her er også lærerigt. Det her gentager sig selv senere i en ny forklædning. The center can not hold. Flashbacks visions dreams. Hver femte gang jeg kigger ud af vinduet står Marianne ved siden af rhododendronen og ser ind på mig. Red hering. Cream corn. The usual suspects. It is happening again. It is happening again. I sengen. Detektiven hænger på klippen, detektiven falder ned fra klippen, ned i afgrunden, afgrundens POV: du græder og himlen er blå. Papfar bedøver mor med medicin: racismen. Mor vil ikke undervise tørklædehoder og kaskethoder og piercinger, papfar siger at dame edna har aids, rødhårede er gode til matematik. Fejlfarve. Bæskubber. Skodso. Jødesalat. Muslingesuppen i den gale hals, den halalslagtede pose på halsen, som en kalkun der jagter sig selv, mennesket er det dummeste væsen der kan gå på to ben, mennesket need to kill itself, but mennesket want to kill another. Mennesk need to find peace, but mennesk want war, want trouble. Mennesket fortjener at dø, det lærer jo ikke noget. Det køber bare flere våben og stikker det kolde løb ind i børnenes mund og griner og siger: det er bare for sjov. Har du ingen humor tøsedreng. Der går en tøsedreng på den røde læber, der går en and. En and er and fra næb og nedefter, men mennesket har sat en rotte ind i anden, så nu tror folk at det er en ond and og de forstår ikke at den skal hædres med en robert. Hvad laver jeg i 90erne, hvad laver jeg i 2016, isnt it ironic, dont you think, a little too ironic, dont you think twice think like seven eleven electricity be your own owl. Sproget lyver. Sproget lyver og taler sandt samtidig. Jeg abbonerer på bogserien Virkelighedens Verden,  titler... Jeg har en formodning om at forfatteren lyver, men historien er sand, hovedkarakteren er virkelig, mine kropsreaktioner under læsningen er virkelige, jeg får kvalme og kaster op af torturen. Jeg bliver liderlig og onanerer til torturen. Der er noget der ikke stemmmer. Der er noget helt galt et eller andet sted. Jeg giver sproget skylden. Det er fattigt. Det duer ikke. Det lyver. Det er dårligt. Det må være en dårlig forfatter. Forfatteren kan ikke være ond, det kan ikke være forfatterens hensigt at gøre grin med sine stakkels hovedpersoner fordi de ikke er fiktion, men virkelig mennesker. Redaktionen ville straks have påpeget en eventuel kynisme, læserne ville ramaskrigew og jeg ville ikke sidder der og være rørt abbonent. Men det var jeg. Det gjorde ondt at læse Virkelighedens Verden, det gjorde mig lykkelig. Er jeg masochist? Skizofren? Er jeg ingen? Har jeg skrevet digte og er blevet bims? Skør? Kugle? Er jeg satan selv? Er jeg jesus? When it hurts so bad, why does it feels so good. Sklerosen, jeg skal hjælpe damen med sklerosen med hesten. Is this just a silly game. Skrig mit navn. Da jeg rører ved hendes hånd, hviner det i mine fingerspidser, og jeg ved at jeg er smittet nu, det er straffen for at have drømt om sygdommen somom den var en blomst. It aint working. Igen og igen forføres jeg af racismens lillesøster: det eksotiske, jeg onanerer fem gange for at få det væk, så kommer da endelig en tanketom pause på det grønne toilet på gården. Doo wop that thing (pikken). Doktor Jones, den tredje doctor (cremen). N Sync. Stop. Too much. Show me love. Inside out. Outside. Lets go outside. In the sunshine. Feber, jeg rejser mig og falder, benene sover. Jeg træner balancenerven på hestene, men jeg sidder skævt og uroligt, og da jeg stopper ridningen og begynder at spise toast, står virussen allerede i dørkarmen og varsler: du falder i badet om atten år. System of a down. Antichrist Superstar. Matthew Shepard. Pol pot. Falco. Freedom. Lina Rafn. Dawsons Creek. Golfbold. I munden. Bind for øjnene. Og i munden. Golfbolden. Brugt. Brugt bind i munden, brunt blod, brunt og næsten indtørret og på vej til at blive skorpe, sårskorpe af brunt og rødt og i munden. Finsprit. Kys mig. Æd mig. Tæsk mig. Sønder og sammen. Baby. Cant take my eyes of you. Babe. You are a wrestler. Are you a wrestler? Are you? Are you true? Do you watch tv. Do you like golf. Do you know Thomas Bjørn. He is almost me. Mit hjerte har banket helt vildt hurtigt nu i flere timer, er der ikke nogen der kan hjælpe mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar