B
Ses vi i morgen aften? Der er stadig billetter at få- kom og
se trenden i tøj, make-up og hår til konfirmanden og de smarte teenagere 2016
C
Fordi så er I nemlig kommet på rette tid og sted.
Det er vores store passion og det er et fantastisk projekt at kaste sig ud i.
Danskehedsmetoden hedder det. Den metode vi har opfundet til at blive meget
mere dansk og få meget mere lykke. Nu med nydelse.
A
Sorg. Forhud. Betændelse.
Syv. Tid. Blodpølse. Syntetisk. Strand. Oppustet. Kalaha.
B
Før Janni kom ind i salonen var hun kedelig og grå. Vi har
piftet hende op ved at fremhæve hendes naturlige krøller.
C
Det vi går meget op i og det vi er rollemodeller
for det er at det enkelte menneske lever lige præcis det liv som de kunne tænke
sig. Og hvis der er en snert af begrænsning eller en snert af at det er min
hudfarve der definerer noget eller det er min baggrund der definerer noget, så
siger vi: det kan du ændre hvis du har lyst til det. Og det er egentlig det
eneste vi siger.
A
Kastanje. Nat.
Tandudtræk. Forbud. Pølser. Kål. Flæsk. Grus. Fladfisk. Fortrængning.
B
Sådan får du din ungpigekrop igen. Sådan slipper du af med
morkroppen.
C
Hvis jeg skal være dansk, hvad er så det næste
skridt jeg må tage? Det der kan være uhensigtsmæssigt det er at opføre sig som
indvandrer. Tænke som indvandrer, gøre ting som indvandrere gør og så sige:
undskyld mig, hvornår lander min danskhed? Har I tænkt det nogen gange? Hvornår
lander min danskhed?
A
Druk. Hjem. Fis.
Flødeskum. Velsignet. Svineri.
B
Så har Natasja fået nyt efterårshår. Så super smukt og
smart. God weekend til alle.