onsdag den 13. april 2016

det er så fuckinfg svært at bede om hjælp

kære mads. jeg hører ikke stemmer, men jeg tror at folk kan opfange mine tanker, læse dem, sådan, så let, når jeg går i skoven med hunden. og sidder herhjemme på vedøvej 2, kolind.
siden du gik har jeg svnanwt din behnADLING det er så fuckinfg svært at bede om hjælp

berlin2

jeg har forvekslet din skov med kragerne, 
kan de tage mine tanker med hele vejen hen til dr byen for at måtte sige jer det unægtelige, 
mine tanker er vejarbejdet, det gyldne andet 
og knallertdrengen
og deres drønen frem og tilbage
på vedøvej
jeg har forvekslet
din skov
med rågernes råven,
i wish i was six again det var der det hele startede inde i traktoren hvis man et helt bælte af.
tog frem dushe lemmer fra af ad advejen

hører du efter

hvornår kommer du hjem fra djurs sommerland
nej fra lalandia
berlin



katinka tårnfugl havde kørt en henved over

da der kører en bil forbi igen begynder jeg at græde
men gråden er da ingens

da jeg har grædt vil jeg skrive og så skriver jeg
men sproget er dog ingens

dette vil bare være et fragment og det er det

katinka tårnfugl havde kørt en henved over

jeg har optegnet hele persongalleriet
nu mangler jeg bare at plottet skal udfolde sig

det er allerede begyndt at manifistere sig i haven

der ligger tomme flasker under rhodondendronden



jeg har tics ved øjet, et tic for hvert like der tikker ind: tic tic tic

jeg vil tælle hver salte mandeloliven plus sten i den her skål dvs stenen sidder inde i stenen eller mandlen sidder i kødet sammen med alt det bitre spritten måske var dét fordærvelsen istemte jeg mig gladeligt under 40-årsfesten. itsnoteasynottoaskmyself at at

at at

ANDBEFALING OG VITS I MASH-UPS fra 27 husk husk


*CENCUR CENCUR CENCUR

troede jeg langt ind i et løg igen
troede jeg falske tunger

jeg vil tælle alle salte mandler i den ene skål og alle oliven + olivensten i den anden skål

nej

jeg gider ik

jeg kan kun tænke på

* ænder



mandag den 4. april 2016

Flet næbbet, jeg skal være marmor.

Abrikos, en vante af veninden og det skraber hele kinden væk

om end vanten er i uld og om end vanten
presser vand i sig

I ulden forekom der hende at være et får gemt i fåret.
Hun pressede sit iskolde ansigt igennem.
Fire langvendte oberster af leverbetændelse tog hende til sig.
En krig tog det at opdrage hende, hun hængte sine kalve af frygt i æggehvide, hun bekom sig vel.
At troen således ville indfinde sig i hende, da hun stod i en velbevandret kjortel, en kold nu kommer hun igen.
Så tag det der tilkommer dig, skær næsen af ved roden.

Tog man til takke med barnet, gav man det hind-
bær, tog man barnets lille lange frakke fra det da

da

Tilspørger du mig, siger jeg ja 

Besind dig.
Du er ikke Ulla.
Du er kommet langt for at nå hertil Kalkunruinen.


Flet næbbet, jeg skal være marmor.



Fremstammer et lam gennem lam, modest. Fremspringer et lam gennem lam.