mandag den 6. november 2017

this is my come back as a dog jeg kan slå en flot flik flak

25. marts 2017, 10:55, i haven

Jeg så Gud sige det i lys,
Fiske sprang omkring mig,
Kærlighed, ikke krig.

Senere: den tohovedet, mig:
Henrik er slægtens artens tilgivelse.

Endnu senere, samme sted ved bordet, ved vinduet:
Ming i mig, Ming er mig.

Og så i sofaen: Nu dør jeg.

Men 10:55, citatet, jeg sagde
Citatet, jeg husker ikke,
Jeg tabte mine briller, så kom
Lukas ned og samlede brillerne op,
Det var en filosofisk ligning, det var
Citatet, og jeg citerede det én gang
Fra start til slut i solen, vi var
Omme ved gavlen, ved stenovnen, Fiske og jeg,
Stuevinduerne på vid gab i det første forår,

Jeg så Fiske sige det med sin krop i lys,
Ja, Bjørn, ja

Men: kom Henrik ind i mig i den stund
Jeg var blind uden briller, og
Sagde jeg virkelig citatet
Fra begyndelsen til enden,
Er det Sartre, nej, det er sgu da
Et slogan fra 90erne om stoffer, tror jeg

Jeg tror sloganet er sandt,
Jeg ved det ikke med min forstand
Men jeg tror det med min krop

Lynet slog ned i mig
Og jeg sagde sandheden
Og hvis du siger sandheden

Er du sindssyg
Er du en hån mod det ondes vilje
Og du skal føle dig fremmedgjort hver gang du tar et bad

Med dit drøje i vente
På itunes
Med dit drøje i vente på itunes

Ligger din drøm på lamel med ipren
På ipren

Sikke en knude han har fået på sin hale
Sikke en knude han har fået på sin hale

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::*********:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::