hvile
efter drabet, jeg ved jeg skal dræbes, en morderhånd mit
endeligt, lad det vides at jeg ikke er blind for hvilke farer der lurer i
krogene, når man er frelser, når man er frelser som jeg – der er næppe noget
hensyn der bliver taget, der er ikke nogen trøst at finde i valmuemarker, i
billesamlingen skjult i skuffen, det skib er sejlet bort, og jeg ligger blot og
afventer
besyngelsen, omend halvkvalt, omend vagt genkendelig melodi,
de dryp der skal dryppes, jeg vogter mig for at tale over mig, at kvalmen
manifesterer sig som: TUDSE I HALS, rømmer mig, mærker efter, om jeg lå på ært
ænsede jeg det ej
indså det: er ikke prinsesse
en erkendelse før det blev for sent (for sent at sove nu,
for sent at sende fuglen af sted med besked om opvågn),
er ikke prinsesse, som sagt, som sagt: er frelser, jeg er,
forstås, er ude med rive, er ude med opfordring: plant mere ædelse, sartere end
det er jeg, jeg sagde ikke: fuck af og kom med hænder og børster, jeg tillod
mig en
indvening: forældet at tage mig på ordet, se i stedet på min
stråleglans, se nærmere, et ubehag gennem marv og ben, gennem ild og vand – gå
for mig – og forlang intet mindre end min udelte opmærksomhed
for længst: jeg er ophørt med at være pige, jeg er begyndt
som frelser, kildrende fornemmelse, gror bort fra
let på tå, til eksempel: fuldt ud i stand til at stride mig
gennem tjørnehæk, undgik ikke øjne blandt torne, stred mig frem til åbning, og:
banke på, og: træde ind, og: meddele ankomst, og: tage mig god tid til at
beundre planterne, møde tjener, række frakke til tjener (jeg var ikke nøgen),
give mig ud på en færd, jeg fandt den lille mis, de mente det godt – jeg modtog
applaus, jeg medvirkede til lykkelig genforening, jeg var som kommet til dame
utroligheder: det ranke, det stålsatte, (slikkede hans løg),
jeg kender mig næppe som opvakt, ophøjet, jeg blev frelser, jeg var: neurotisk
teenagegirl, glitter og eyeliner, ferskenkind, afsmag for: æblecider,
stikkelsbær, (plukkede og plukkede fra busk i mors have)
DAME IKKE KONE
kan jeg koncentrere mig nok til at lade denne sten levitere?
Denne sten er en ædelsten, denne sten er kostbar, jeg vil bare gerne være DAME
jeg er frelser, jeg var:
PIGE
jeg er frelser, jeg får stenen til at flyve, det er diamant,
det er
noget foræret, der var
cry again and again
and then
cry
over ting jeg ikke kunne ændre, jeg kunne kun se stiltiende
til, til jeg brækkede mig af omsorg, lille mis fortabt i træ, lille solskin der
ikke nytter noget, lille lillesøster der kun vil ytre: miav, jeg
leflede tidligt for de ældre – mens jeg endnu ejede mit
pigede, jeg leflede og jeg legede, jeg ejede mit spirende, og jeg hang trusser
til tørre, jeg kunne spå om fremtid, og jeg blev ofte rådspurgt, jeg var en
kilde til inspiration, midt i alt: jeg var ensom og bleg, ingen særlige
kendetegn, kun det det: det gyldne skær, jeg havde aura af guld, jeg var
afsondret, jeg gik og gik, man vidste tidligt at jeg var noget særligt, jeg
bar over med regnbuer, brugte tid på at skjule urenhed med
tandpasta, stank af malplaceret mint, må man undskylde sig, man vidste ikke
bedre, det var slet og ret
bambi på glat glat is,
barberet ned til stubbe, kløe kløe, rødmer
klædeligt
som en solnedgang, jeg havde havudsigt, jeg har en fortid,
jeg var
pige, før jeg
blev
frelser, jeg
synes ikke det er korrekt at lade som om at ikke også jeg
har været i kambulage med netstrømper og spisevægring,
rette støbning: slette dame
nu: lady der dier ved moderko, nu: frelser der pleaser de
ældre, nu: alene og ked, men: standhaftig som en
tinsoldat, som en
alfs tårebad, bare
lad
det
komme an på en prøve: jeg består som
drænet pige, gestikulerende autoritet, tarmskyllet og what
not, der er for meget at tie om, jeg nussede fremmede drenges hovedbunde, jeg
samlede på kapsler, og kaldte på
gud
ved
hvem som mister mønter i brønde har trang til at drømme, i
hvert tilfælde – det er hvad jeg tror, jeg kender til at kaste om sig med
værdi, det dirrer i mig efter at
tilse de trængende, fodre og pleje, vaske og rense, trøste
og ae: psyker, pander, flækker en frugt og mader de udsatte med melonkød og
kærlighed, mit hjerte er kærlighed, jeg røber det fordi: det er sandt, det er
sandt at jeg kan klandres for at have taget munden for fuld, det er sandt at
jeg er forkælet, hvad kan der udøves?: kys på kind og afmålt nik, i retning af:
i retning af: fugl, jeg er, jeg er – særdeles bedåret af denne, denne - som
sagt, denne fugl: et kræ af rang, jeg nikkede afmålt, jeg lod mig ikke mærke
med min benovelse, jeg er frelser, jeg behøver på ingen måde lefle for de
sarte, men som jeg ældes: jeg føler tilskyndelsen, og hvad gør man så, hvad gør
jeg så, omsonst nok at trone blandte blomster og bær og fugle og syge, jeg
satte mig ind i problematikker (pjecer), bedårer med vidende suk, vidende øjne:
hvad jeg har set af fordærv – man
kan sende bud efter engle og håbe på lidt forståelse fra
noget æterisk kræ, man kan: ombestemme sig, og vælge til: de hvide roser, jeg
kan strø om mig med tørrede blomsterblade, jeg kan lægge et spor – jeg kan
følges, min intuition siger mig at jeg må drage bort i vrede, jeg må afklæde
mig mit stof, og jeg må indtage en enkelt lille pille, jeg vil blive en der
skal renses, gennem børsterne i bilvask, jeg befandt mig sådanne steder – og
også i kar med løvefødder – jeg bader mig, jeg badede mig, tiden er til neglesaks,
jeg klipper mine negle, jeg maler dem glitrende, jeg ved at mit forsvar (skulle
jeg trues), mit forsvar er: flænse, jeg er ikke et hjælpeløst lille lam, jeg
blev ren og jeg er frelser, mit pige ophørte og jeg tog det som en mand, det er
min opfattelse, det er min mening, jeg gav mig selv kompliment: godt skuldret,
smukke, jeg var ikke sådan at bringe i uføre, jeg fandt min sti, jeg holdt den
ren, jeg vaskede mig dagligt, alskens badeanstalter, jeg plejede min hud med
creme med duft af lavendel, jeg holdt mig ren, jeg er hævet over enhver form
for postpubertær tristesse, jeg tænker nok at jeg er misundt, mit nøgne er så
underskønt at ingen nænner at skænde på mit knejs, jeg er en stolt kriger, jeg
er en lille mis, jeg vil slikke din armhule, slubre den salte sved i mig, jeg
spiser ikke, ikke røb, ikke røb, at gøre mig bekendtskab kræver at man holder
sig for fin til at sladre, fortroligheden er hellig, jeg betroer de der vil mig
det kærligt alle mine hemmeligheder, jeg er ikke bange for at afskrække andre
med min lille nussede sjæls kvababbelser, jeg siger: man bør kunne tåle:
pletter og pli, jeg har ikke noget imod det mørke der er mig bragt i form af
gardiner, jeg får søvn på den måde – i mørket, i kulden, mere mørkt, mere
koldt, gerne, tak, ja, jeg har ikke undervurderet vigtigheden af søvn, jeg er
af den mening at det betaler sig at sove sorger bort, går i hårdknude: jeg
lider af søvnløshed, jeg snorker ikke sindrigt, det er min straf, min byrde,
jeg har for mange tanker at gøre mig, jeg er ikke ladt i fred blot ET ENESTE
ØJEBLIK, jeg er nøgen når jeg ligger under dyne, jeg er nøgen og fugtigt og jeg
er kold og fro i mørke, jeg sover ikke og solen står op og jeg sover næppe, der
er væsner der vil vække mig, de med dere tunger og kildrende hår, jeg hviler i
mig selv, og håber på at det er tilstrækkeligt med ro, ro ro ro på, på mine
øjne er der mørke, mit sminke er sort sminke, jeg gør et arbejde foran mit
spejl, jeg skal have skygger og jeg skal beundres for mit fuglebryst, mit
åndedræt, jeg drister mig til at fodre en mand med en krumme, af og til: de
mænd, det smerter mig at smudse skjorter til med mascarra – jeg gør det, det er
fordi jeg kan græde, jeg har
var din mund jeg vil ikke afbrydes (slet ikke af en slagen
helt)
ikke engang jeg selv tror på det her,
her fatter days picture
jeg sagde ikke at jeg
forsøger at afslutte en sætning
se
det gik
ikke helt galt
journal journal!
Overdrog suk, og de ældre varetager, jeg trodser i nætter,
og så er der det med den mælk der er mig nægtet, hvad stiller jeg an med? Med
to flasker måge og blitz
fanget af
og så de
perler
jeg bærer dem, men uden at ænse
den granskning der finder sted til de fester jeg
frekventerer – i mine gode timer, jeg er en afsluttet frøken, jeg er en
påbegyndt frelser, mit skrud, mit skrud, jeg slapper ikke af i knoglerne,
nydeligere end hvad godt er, er det ranke formålsløst i sammenhængen? Aner
ikke, og er grædefærdig og fuld af nøgenhed, kan aldrig skjule mig i kluns,
forlængelserne kildrer, for længst overstået dådyr, men sommerfuglekyssene,
udvekslingerne
fandtes
og jeg er en skamløs
tyv, venter på
tilladelse til
privat
ihukom børsten jeg børstede mit lange smukke hår igennem
med, jeg skatter den og du bør også – skatte
at jeg ikke dvæler, at jeg er in action og hurtig på
aftrækker, at jeg har uanede mængder af kærlighed I MIT LILLEBITTE BANKENDE
HJERTE, jeg krænkes når sol danses i sænk, mine tilhængere beder om nat, og jeg
må saligt indvillige i at smøre tykkere og tykkere på,
smør på mit brød!
Salt til mit æg!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar